søndag den 27. januar 2013

Ankomst til Beijing

Vi kan ikke selv skrive på vores blog pga. Kinas strenge blokeringer af bestemte hjemmesider, så vi har sendt et dokument hjem, som Søren har uploadet for os.

Vi ankom til Beijing i går kl. 09 dansk tid – her var klokken 16. Vores rejse forløb næsten planmæssigt. Da vi havde fundet vores gate i Kastrup lufthavn var flyet forsinket, og vi havde lidt travlt, fordi vores næste fly afgik en time efter vi skulle ankomme til Istanbul. Det hele gik dog alligevel, og vi ankom til Beijing samme tid som planlagt. På turen til Istanbul var Julie så heldig at sidde ved siden af en kineser, som vi valgte at kalde Fise Kai (kinesisk udtale), da han sad og pruttede alt for mange gange. Det var tre laange timer!

Efter den lange ni timers flyvetur fra Istanbul ankom vi til Beijing. Her skulle vi vente en halv time på at komme igennem en kontrol for udlændinge, og derefter med et tog for at komme hen til bagage båndet. Kæmpe lufthavn – godt vi ikke skal flyve derfra! I ankomsthallen skulle vi finde Mr. Yaun, vores chauffør, som skulle køre os til vores hostel. Da vi kom ud i ankomsthallerne var der pludselig 100 Mr. Yaun, som alle stod med papirer med forskellige navne også på kinesisk! Her blev vi lidt nervøse for om vores navne stod
på kinesisk, men vi fandt ham! Vi snakkede engelsk til ham, men han forstod ikke et ord, så vi hoppede ind på bagsædet totalt udvidende om hvor langt vi skulle køre. Halvanden time efter kom vi til vores hostel, og på den tur fik vi set kineserne fra deres bedste side: hakkende, papir hængende ud af næseboret, spyttende og pruttende. Mums!

Vi har boet på vores eget værelse med eget bad og net de første to dage. Mega luksus, som vi hellere må nyde, så længe det varer! :)

Her er lidt billeder fra vores tur


 
Ventetid i lufthavnen
 

 
Beijing fra flyet (stort OG ja, det er forurening man kan se)

mandag den 21. januar 2013

Så er det snart!

Tre dage også smutter på vores livs rejse! I kan følge med herinde, hvis I har lyst. 

Vores formål med vores blog er, at vores familie og venner kan følge med i vores rejse. Vores blog kan også bruges som inspiration til andre unge, som også har lyst til at rejse ud i den store verden, hvor I kan følge med i vores oplevelser og erfaringer.

Vores rejseplan er således: 

København - Beijing 

Vi skal rejse rundt i Kina i 3 uger, og blandt andet opleve det kinesiske nytår, som vi skal fejre i Hong Kong. 

Hong Kong - New Zealand 

New Zealand - Australien 

Australien - Fiji 

Fiji - USA 

USA - Hjem til DK igen :-) 


Vi håber, at I har lyst til at følge med i vores rejse, og vi vil updatere bloggen så meget som muligt. Vi er dog i tvivl om vi kan bruge bloggen i Kina pga. censur, men ellers uploader vi en masse indlæg, når vi kommer til Hong Kong eller New Zealand. 





- Julie og Anne Sofie