Vi ankom til Chengdu d. 31 januar om aftenen. Vi boede på
Sam’s Guest House, som var super centralt. Det var mega skønt, men værelset
derimod stank af mug og var meget fugtigt. Der var heller ikke andre gæster end
os på dette hostel eftersom det ikke er højsæson for at besøge Kina. De første
par dage slappede vi af og så os lidt omkring i området. Den 2. februar
besluttede vi os for at tage til et tempel som vi havde læst om. Da vi ankom til templet syntes vi entreen var
for dyr, og at vi havde set rigeligt med templer. I stedet gik vi ned ad en
lille gade, som vi gik forbi på vej hen til templet. Der var så fint pyntet op
pga. nytåret og det var en rigtig hyggelig lille gade. Der var mange små
butikker, der lavede alt fra legetøj til mad. Det første vi stødte på var en
mand der sad og pustede slik. Han gjorde ligesom en glaspuster, bare med en
slags flydende sukker. De blev rigtig flotte! Vi kom også forbi nogle damer,
som ’’høstede’’ silke fra pupper, hvorefter det blev lavet om til silke tøj og
tørklæder. Meget specielt! Det var også i denne gade vi prøvede vores anden
kinesiske specialitet, som var frugt på en pind glaseret i sukker. Mmmmh! (:
Om lørdagen var vi i Folkets park – det var et lille grønt
areal midt i en storby, som var deres afslapningssted. Folk var samlet
forskellige steder i parken, hvor de lavede alt fra at danse, spille badminton,
skrive budskaber på jorden med vand og ikke mindst en datingzone! Så nysgerrige
og uvidende som vi var bevægede vi os ind i løvens hule (dating-zonen), og
begyndte at tage billeder af de mange sedler, som hang på muren. Om tirsdagen
gik vi tilbage til parken igen. Vi ville skyde genvej gennem dating-zonen, som
vi stadig ikke vidste at det var, da en kinesisk mand stoppede os. Han
fortalte, at vi nok skulle tage en anden vej, da det var stedet, hvor
forældrene mødtes for at finde en partner til deres børn. Imens vi snakkede med
manden blev vi omringet af kinesere, som var interesseret i at vide, om vi var
singler. Pludselig var vi utrolig attraktive på det kinesiske dating marked, og
da de hørte, at Julies efternavn var Andersen forøgede det lige puljen, fordi
de kender H.C Andersen. Det var spændende at snakke med manden, og han fortalte
os blandt andet også om Kinas forhold til mange ting f.eks. børn.
Om søndagen havde vi ‘Store
Buddha-dag’. Vi skulle besøge verdens største Buddha, som er i Leshan. Vi
tog en offentlig bus dertil, som tog 2 timer. Det er lang tid, når det er i den
kinesiske trafik! Da vi ankom til Leshan skulle vi skifte bus, men vi vidste
ikke hvilken bus vi skulle med. Vi fandt informationen, men fordi at det er en
information, er det ikke ensbetydende med, at man skal kunne snakke engelsk, så
der var ingen hjælp at hente. Vi fandt dog bussen med lidt hjælp fra nogle
andre backpackere fra Slovakiet. Da vi kom op til hans store hoved, fandt vi ud
af det nok ikke var så smart at besøge ham en søndag i det kinesiske nytår. Vi
ville gå ned til hans fødder får at få et godt billede af ham, men vi blev
stoppet af kinesere mange gange, som hellere ville have taget billede med os, i
stedet for verdens største Buddha. Det var lidt komisk. På vejen hjem stod den
igen på offentlig bus, og her opdagede vi også, at vi skulle sidde og vente i
bussen på at chaufføren fik handlet ind, sendt utallige sms’er imens han kørte
og kiggede lidt fjernsyn. Kinesisk trafik og færdselsregler, når de er bedst!
Om mandagen havde vi ’Panda-mandag’.
Vi tog ud i parken med to fra Australien og én fra USA, som vi mødte i bussen.
Vi så rigtig mange pandaer lige fra babyer til gamle. De var utrolig søde, men meget
dovne! Da vi var ved slutningen af turen kunne man komme ind og sidde sammen
med en panda. Fie betalte ’’lidt’’ penge for at komme ind til en, mens Julie
fortsatte sammen med de andre hen til de røde pandaer. Hun synes, at det var pengene værd. :-)
Billeder fra Folkets Park:
Så svinger vi lige træbenet!
Lille dreng, som dansede med. Se hullet i bukserne! Det har alle småbørn!
Dating!
Billeder fra gaden ved siden af templet
